| Fobier | Angst | Tvangstanker | Sorg | Spiseforstyrrelse | Smertelindring | Afvænning af dårlige vaner | Sex- og samlivsproblemer | Ludomani | Øget hukommelse og koncentration | Stress | Forbedrede studievaner | Sportspræstationer | Mere gennemslagskraft | Mere motivation | Styrkelse af selvtillid | Mobning |

Sex- og samlivsproblemer

Sex- og samlivsproblemer

Sex- og samlivsproblemer dækker over mange problemstillinger. Det kan være for tidlig udløsning, problemer med lysten, impotens, smerter ved samleje, jalousi, temperament, forskelligheder, utroskab, når der kommer børn etc.

Jalousi handler om kontrol og angst for at miste kærligheden eller den elskede. Den kan være til at leve med, hvis den forekommer i mindre grad, men hvis den kammer over, går det ud over parforholdet. Jalousi er både ødelæggende for den jaloux part og for partneren, det går ud over. Der bliver skabt et klima af mistro, angst, utryghed, usikkerhed, hemmelighedskræmmeri, ejerskabsfølelse, irritation og uligevægt mellem parterne. I sidste ende kan jalousien ødelægge forholdet. Man kan også være jaloux på sine søskende eller andre mennesker, som man sammenligner sig med. Jalousi kan have mange årsager og stamme fra helt andre situationer end dem, den udfolder sig i.

Seksuel lyst og behov er forskellig fra menneske til menneske, man kan have mener eller mindre lyst til sex. Lysten kan også variere i forskellige perioder i et menneskes liv, fx kan lysten påvirkes af stress, humør, følelser over for seksualpartneren og mental og fysisk overskud. Sex sidder i hjernen og hjertet. Mænd og kvinder fungerer forskelligt også i denne henseende og selv om det kan virke som om, det fx er kvinden, der har et problem med lysten til sex, så er løsningen oftest at finde i samspillet mellem de to mennesker.

Impotens er nedsat eller manglende evne til at opnå rejsning og gennemføre et samleje. Jo ældre en mand bliver jo større er risikoen for at udvikle impotens. Årsagerne til impotens kan være mange, både fysiologiske og psykiske. Det er en lidelse, der kan påvirke mandens selvtillid og både hans og partnerens glæde i høj grad, hvorfor det er vigtigt at gøre noget ved problemet, før det vokser sig større og måske bliver en negativ spiral.